Der er ting jeg gør, som jeg godt selv ved at jeg kunne gøre bedre. Men her på det sidste er jeg begyndt at blive mere bevidst om de ting jeg gør, som jeg ikke selv er klar over jeg kunne gøre bedre. Handlinger, vaner, faconer som er så indgroet at jeg ikke selv tænker over dem.
Det er som om de her ting lever lidt i et parallelunivers til ens eget univers, indtil man opdager dem. Det kan derfor være svært at erkende dem, og man kan med fordel overveje sin strategi for at opdage dem, hvis man gerne vil blive bedre. Personligt har jeg fundet to som fungerer for mig.
Den første er feedback. Jeg er begyndt aktivt at opsøge andres feedback. Feedback som kan informere mig om hvordan andre oplever de ting jeg gør og mig som person. Og der er det vigtigt at være totalt åben og ikke være nærtagende. Jeg oplever at feedback godt kan gøre ondt, når det nærmer sig nogle af de ting man ikke selv ved man kunne gøre bedre.
Jeg tror det er fordi det fucker med ens opfattelse af sig selv, og det er ikke altid rart. Men i virkeligheden er det først der det begynder at blive interessant. For det er netop der man bevæger sig ud i paralleluniverset og begynder at forstå hvordan andre opfatter det man gør.
Den anden ting er at lægge mærke til hvordan folk omkring dig reagerer på de ting du gør. Hvis jeg gentagne gange oplever at jeg får nogle uventede reaktioner i bestemte situationer og jeg ikke ved hvorfor, så er det ifølge min erfaring et stærkt signal til at der er en forbedring jeg kan lave ved mig selv, som jeg ikke selv er klar over.