En ting, som jeg har bemærket ved GPT-4 og resten af de generative sprogmodeller, er deres manglende temporale dimension. Det eneste tidspunkt, hvor GPT-4's neuroner er aktiverede, er når den bliver promptet af et menneske.
Menneskers neuroner er derimod konstant aktive. Uanset om et menneske har en samtale med et andet menneske eller bare sidder og stirrer ud i luften, så kører det neurale netværk og modtager data ustandseligt i den temporale dimension.
Hvis man skulle give et menneske de samme forudsætninger som GPT-4, ville det svare til, at menneskets hjerne kun blev aktiveret, når andre mennesker valgte at kommunikere med det.
Vi mennesker har en form for "idle tilstand", som GPT-4 ikke har - en tilstand hvor vi bare modtager input og har tid til at tænke og dyrke vores bevidsthed.