Jeg har indrømmet det over for mig selv. Jeg syntes det er mega fedt at høre corny elevator musik. Så jeg er begyndt at lave en playliste på Spotify, der hedder "Elevator Life". Indtil videre indeholder den følgende sange:
- Walter Wanderley - Call Me
- Walter Wanderley - One Note Samba
- Sven Libaek - Bikini Girls
- Walter Wanderley - Crickets Sing For Ana Maria
- Walter Wanderley - Summer Samba (So Nice)
Walter Wanderley dominerer listen rimelig hårdt på grund af hans utemmelige orgelspil. Walters musik er meget tæt på at være uacceptabelt corny, men alligevel er det også lidt fedt. Det er svært at forklare 😅
Efter jeg har lavet spillelisten har jeg fundet ud af, at "elevator musik" faktisk er et rimelig vidt begreb. Det, som binder genren sammen, er, at musikken kunne køre som baggrundsmusik i et shoppingcenter, en butik eller, ja, en elevator.
Men når jeg siger, at jeg er blevet lidt vild med elevator musik, så er det en bestemt slags. Det skal helst have orgel, være lidt latin inspireret og så helst ikke for pjattet, men gerne lidt pjattet. Jeg tror, i virkeligheden, at Walter Wanderley indtil videre må være guldstandarden for netop min elevator musik smag.
Jeg ved virkelig ikke, hvad der er med mig, siden jeg synes det er fedt. Jeg tror det er en skade fra alle de virkelig dårlige og corny vinylplader, jeg har hørt som cratedigger, da jeg producerede mange hiphop beats.
Men nu er jeg endelig kommet ud af skabet. Latin, orgel og ikke for pjattet elevator musik er mega fedt 🙏
Anyways, du kan følge playlisten her 👇
Husk at holde den elevator, peace out 🛗